Kropsterapi

Hvordan foregår en kropsterapeutisk behandling?

Inden behandlingen starter:

Før første behandling starter, tager vi en samtale om hvem du er og hvad du har af forventninger til behandlingen og hvad du godt vil have at vi arbejder med. Jeg fortæller lidt om selve behandlingen og spørger ind til om der er skader eller andet jeg skal tage hensyn til. På den måde finder vi sammen den bedste behandling af dig.
Til de efterfølgende behandlinger, starter vi med en kort snak om hvordan du har haft det siden sidst.

Selve behandlingen:

Behandlingen er en blanding af pulserende massage, zonetryk, akutryk og samtaleterapi.
Under behandlingen ligger du på briksen med et tæppe over dig. Som ved en traditionel massage ligger du iført undertøj.

Efter behandlingen:

Tager vi en kort snak om hvordan behandlingen har været og du får et glas vand. Det er vigtigt at du får drukket rigeligt med vand resten af dagen, da der er sat gang i en masse ting i kroppen og vandet hjælper med at du får renset affaldsstofferne ud af kroppen.